tirsdag den 8. september 2015

Olivers univers.


Hej alle sammen, mit navn er Oliver, jeg er en dreng, der går i 8.a på en skole i Allerød. Når jeg ikke går i skole, spiller jeg badminton og så skater jeg også. jeg spiller badminton to gange om ugen og jeg skater når jeg ikke laver lektier, eller spiller badminton.

I dag var jeg på Novo Nordisk i Hillerød.


Vi skulle mødes klokken 08.05 på Allerød station. jeg kom der hen ca. klokken otte, hele klassen stod samlet ude foran 7 eleven, lige ved stationen. Vi havde ventet i omkring 10 minutter og der var stadig ikke kommet noget lærere. Vi gik over på den anden side, for at se om der var en lærer, det var der ikke. vores klasselære kom ca. 5 minutter efter og så tog vi toget mod Hillerød. Vi skulle skifte til en bus fra Hillerød station, som kørte direkte til Novo. Da vi kom ind, gik vi ind i et lokale, hvor der lå frugt og te på bordet. Min mor arbejder på Novo og det var
hende og en af hendes kollegaer der skulle fortælle os noget om sukkersyge og vise os rundt. De startede med at vise os nogen videoer og fortælle os noget om firmaet Novo. Efter ca. en time skulle vi rundt og se firmaet. Det var en meget spændende rundtur. Da vi kom tilbage til lokalet hvor vi startede, fortalte de os lidt mere om firmaet og om en dreng,
som havde sukkersyge. Da vi havde fået en fornemmelse af, hvor svært det ville være at have sukkersyge, skulle vi prøve at samle en flexpind. En flexpind er det, man skal bruge til at sprøjte insulin ind, hvis man har sukkersyge. Efter vi havde samlet en flexpind, fik vi en kuglepind, som lignede en flexpind på en prik. Efter det, tog vi bussen mod Hillerød og tog derefter toget hjem til Allerød igen. Det var en rigtig spændende dag.